Vedtægter for DE FRIE LINEDANCERS
§ 1:
Foreningens navn er De Frie Linedancers
Foreningen er stiftet den 18. januar 2004.
Foreningen har hjemsted i Hørsholm Kommune.
Foreningen er tilsluttet DGI Nordsjælland.
§ 2:
Formål:
Foreningens mål er at øge interessen for Linedance og skabe et socialt netværk for
foreningens medlemmer. Vi påtænker at afholde hyggeaften 3-4 gange om året og at deltage i linedance arrangementer rundt om i landet.
§ 3:
1. Som aktivt medlem kan optages personer, der vedkender sig disse vedtægter.
2. Som passive medlemmer kan optages enhver med interesse for Linedanceklubben De Frie Linedancers ve og vel.
3. Man er først medlem, når kontingentet er betalt.
4. Udmeldelse kan ske skriftligt uden varsel, indbetalt kontingent refunderes ikke.
5. En enig bestyrelse kan udelukke et medlem, når den finder grund hertil. Det udelukkede medlem kan anke kendelsen på førstkommende generalforsamling.
§ 4:
1. Linedanceklubben De Frie Linedancers ledes af en bestyrelse bestående af 3 bestyrelsesmedlemmer, der vælges for 2 år ad gangen. Bestyrelsen består af en formand, en kasserer og 1 bestyrelsesmedlem. Medlemmer kan genvælges.
2. På ulige år er formanden på valg. På lige år er kasserer og 1 menigt bestyrelsesmedlem på valg.
3. Der vælges for et år af gangen 2 suppleanter, en revisor samt en revisorsuppleant
4. Suppleanten indtræder kun i bestyrelsen ved et bestyrelsesmedlems fravær, som forventes at vare mere end 3 måneder.
5. I tilfælde af formandens eller kassererens udtræden af bestyrelsen før en generalforsamling, konstituerer bestyrelsen sig selv indtil næstkommende generalforsamling.
6. Valgbar er et hvert aktivt medlem, der er fyldt 18.
§ 5:
Linedanceklubbens kontingent fastsættes af bestyrelsen for såvel aktive som passive medlemmer.
Kontingentet skal senest være betalt ved udgangen af september måned.
§ 6:
1. Linedanceklubbens medlemmer og bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for de af foreningen indgåede forpligtigelser, for hvilke klubben hæfter med dens respektive formue.
2. Linedanceklubbens medlemmer har ingen økonomisk forpligtigelser over for Linedanceklubben, De Frie Linedancers ud over kontingentforpligtigelsen og har heller ikke krav på nogen del af De Frie Linedancers formue eller udbyttet af nogen art.
§ 7:
Linedanceklubben De Frie Linnedancers højeste myndighed er generalforsam-lingen, der afholdes hvert år i marts måned og indkaldes via opslag på danseaftenerne med angivelse af dagsorden med mindst 14 dages varsel.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
Kun fremmødte aktive medlemmer, der er fyldt 15 år, har stemmeret.
På generalforsamlingen træffes beslutninger ved almindelig stemmeflertal.
Der kræves mindst 2/3 flertal af fremmødte medlemmer ved ændring af følgende punkter:
Udelukkelse af et medlem.
Ændring er disse vedtægter.
Optagelse af lån.
Afstemning skal gennemføres skriftlig, hvis blot et medlem ønsker det.
Der føres protokol over vedtagne beslutninger, der underskrives at dirigenten og de deltagende bestyrelsesmedlemmer. Kopi udleveres til Linedance klubbens medlemmer efter ønske.
§ 8:
På den ordinære generalforsamling behandles følgende:
1. Valg af dirigent og referent.
2. Formandens beretning
3. Forelæggelse af det reviderede regnskab.
4. Forelæggelse og drøftelse af hovedlinjerne for klubben De Frie Lindancers virksomhed i det kommende år samt drøftelse af budget.
5. Indkomne forslag.
6. Valg af
Formand eller kasserer
Bestyrelsesmedlemmer
Valg af suppleant
Valg af revisor
Valg af revisorsuppleant
7. Eventuelt.
§ 9:
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når flertallet af bestyrelsen finder det fornødent, eller når mindst 25 % af foreningens aktive medlemmer stiller skriftligt krav herom med forslag til dagsorden. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter, at kravet herom er
modtaget senest 14 dage før.
§ 10:
Foreningen tegnes ved underskrift af formanden eller kassereren eller 2 bestyrelsesmedlemmer i forening.
§ 11:
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 12:
Bestyrelsen er beslutningsdygtig når 3 bestyrelsesmedlemmer, heraf enten formand eller kassereren er til stede. Ved en eventuel afstemning afgøres enhver sag ved flertalsbeslutning. Ved evt. stemmelighed har formanden 2 stemmer.
§ 13:
Der føres protokol / referat over vedtagne beslutninger.
Protokollen / referatet godkendes senest på efterfølgende møde.
§ 14:
Foreningens regnskabsår går fra den 1.1 til 31.12 og senest den 15.02 afgiver bestyrelsen regnskab og status til revisor.
§ 15:
1. Foreningen kan kun opløses, når 2/3 af deltagerne ved 2 på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum stemmer herfor.
2. Den generalforsamling, der vedtager opløsningen, træffer tillige bestemmelse om anvendelsen af foreningens formue indenfor almennyttige formål.
Vedtaget på Generalforsamlingen søndag den 7. Marts 2010